Affald
Skraldesug:
I gården er der etableret i alt 6 skraldesug, hvor alt skrald betegnet som dagrenovation skal smides i. Du skal benytte små poser der SKAL lukkes (højst 15 litters poser) inden de smides i. Passerer din skraldepose ikke uden besvær igennem skraldesuget eller kan du slet ikke få posen igennem suget er posen for stor.
Det koster gårdlauget og dermed vores andelsforeningen mange penge hvert år at få repereret skraldesuget fordi beboere forsøger at presse for stort og for meget affald gennem skraldesuget. Venligst hjælp med at holde reglerne for brug af skraldesuget.
Er suget stoppet til må du IKKE sætte dit skrald på jodren bl.a af hensyn til skadedyr (f.eks. rotter og ræve).
Affaldssortering:
Som borger i Frederiksberg Kommune har vi pligt til at sortere vores affald. Glas kan du smide i særlige glascontainere opstillet i kvarteret og i gården er der opsat containere til:
Hård Plast
Metal
Papir
Pap (dog ikke pizzabakker da der har været mad i)
Batterier
Farligt affald (stålskab)
Storskrald:
For enden af gården (i enden mod Falkoner Allé) er der en særlig plads til storskrald - det er dog langt fra alt du må sætte der, og der henvises til Frederiksberg Kommunes særlige regler vedr. storskrald.
Dagrenovation (defineret af Frederiksberg Kommune):
Affald, som hovedsageligt består af køkkenaffald, hygiejneaffald og mindre emner af kasserede materialer, der typisk frembringes af private husholdninger, herunder madaffald og restaffald i form af kartoner til mælk, juice og lignende, snavset papir, pap og plast m.v., og som ikke er omfattet af andre ordninger.
Genbrug og sortering af affald:
Frederiksberg Kommune har særlige regler omkring affald, sorterring og genbrug. Der gælder f.eks. særlige regler for sortering og bortskaffelse af:
- Småt brændbart restaffald
- Stort brændbart storskrald
- Jern og metal (stort)
- Elektronik
- Hård plast
- Imprægneret træ
- Farligt affald
- Kemikalier
- Batterier
Frederiksberg Kommune har egen genbrugsstation - adressen finder du i vedhæftede fil (klik på linket til højre her på siden). Her kan du også læse meget mere om sortering af affald, storskrald, farligt affald osv.
Du kan i øvrigt læse meget mere om renovation på Frederiksberg Kommunes hjemmeside!